2. november 2015

I En Større Sammenhæng



Når et møbel står for sig selv er der ingen ydre faktorer som påvirker den betydning det pålægges, men så snart det ses i en brugssammenhæng medfølger der visse kulturelle associationer. Visuelle repræsentationer af møbler kommunikerer lige så struktureret og effektivt som sprog, dog ved brug af andre virkemidler. Så selvom vores tanker bliver påvirket af alle billeder i den ene eller den anden retning, er det noget som sker ubevidst for de fleste, men samtidig noget som er kulturspecifik og langt fra universel. De to billeder af HAYs Rocking Chair repræsenterer her to forskellige betydningsdannelser, hvor den nederste indgår i en brugssammenhæng og derfor bliver tillagt en betydning ud fra de møbler og objekter den er i samspil med, imens stolen på det øverste billede er et typisk reklamebillede som ved hjælp af den hvide baggrund giver stolen et eksklusivt udtryk. 

Den sammenhæng et møbel placeres i kan altså snyde os til ubevidst at tillægge det en bestemt værdi, som ikke nødvendigvis er "retfærdig".